Brugernavn: Adgangskode:    Glemt adgangskode
 

retningslinjer


overordnet

Boligprofilen.dk er en webportal, hvor der dels eksponeres privatlejemål, såsom lejligheder og værelser, samt parkeringspladser, og dels eksponeres erhvervslejemål, såsom kontorer, kontorpladser, butikslejemål og lagerplads. Alle lejemål eksponeres online på www.boligprofilen.dk.
 
Det er ikke tilladt i forbindelse med brugen af nogen af Boligprofilen.dk’s tjenester at udtrykke sig på en måde, som kan opfattes diskriminerende eller på anden måde anstødeligt, hvad enten det omhandler seksualitet, køn, politik, race, religion eller lign. Boligprofilen.dk forbeholder sig i den forbindelse ret til, uden varsel, at redigere enhver ordlyd, som af Boligprofilen.dk vurderes at falde ind under ovenstående forhold.

Boligprofilen.dk kan på ingen måde gøres ansvarlige for tab, som lejer hhv. udlejer måtte lide som følge af, at der ikke indgås bindende lejeaftale mellem parterne – dette gælder uanset årsagen hertil. Parterne er således enige om, at Boligprofilen.dk alene formidler kontakten mellem parterne.
 

retningslinier for søgning af lejemål

For at få adgang til kontaktoplysninger, samt ansøge om ledige lejemål, skal der købes en personlig profil. Ved køb aktiveres profilen med det samme og er aktiv i 60 dage fra købsdatoen. Ønskes en forlængelse af profilen, skal dette tilkøbes. En forlængelse koster det samme som en ny profil. Det er gratis at søge i Boligprofilen.dk’s database over lejemål. Der betales således for retten til at indhente kontaktoplysninger.
 
Ved oprettelse eller genaktivering af en profil accepterer køberen, at der ikke er fortrydelsesret.

En profil hos Boligprofilen.dk er strengt personlig, og må under ingen omstændigheder anvendes af eller videregives/videresælges til andre. Det er ligeledes ikke tilladt at videregive informationer, som er blevet tilgængelige igennem aktivering af profilen til andre herunder navnlig, men ikke begrænset til, kontaktoplysninger på lejemål. Søges et lejemål sammen med en anden person, er denne dog berettiget til at bruge den pågældende profil.

Al kommunikation, som på nogen måde er formidlet igennem Boligprofilen.dk, må kun omhandle lejemål, og således ikke andre tjenesteydelser af nogen art, heller ikke som led i indgåelse af aftale om lejemål. Dog kan undtages enkelte funktioner, f.eks. i forbindelse med opgaver, som beboerne i en ejendom løfter i fællesskab, såsom trappevask.

Boligprofilen.dk forbeholder sig ret til at gennemgå al kommunikation mellem bruger og udlejer, som er foregået via Boligprofilen.dk’s kommunikationssystemer, såfremt Boligprofilen.dk har en mistanke om, at en bruger har forbrudt sig imod ovenstående retningslinjer.

Ved misbrug af en profil på Boligprofilen.dk forbeholder Boligprofilen.dk sig ret til, uden varsel, at spærre den pågældende profil, samt blokere for brugerens adgang til fremover at kunne benytte sig af tjenesteydelser leveret af Boligprofilen.dk. Dette vil ske uden nogen form for kompensation over for køberen af profilen.

 
 

boligprofilen


Her kan du læse om Boligprofilen.dk's retningslinier i forbindelse med ansøgning om lejemål.